Blog - Steenelm.dk http://www.steenelm.dk Sun, 16 Nov 2025 13:25:24 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.8.3 162648244 Trip to the Soviet Union http://www.steenelm.dk/trip-to-the-soviet-union/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=trip-to-the-soviet-union Wed, 12 Jun 2019 15:15:44 +0000 https://www.steenelm.dk/trip-to-the-soviet-union/ It’s now close to 40 years since I was on a trip to the Soviet Union with my family. My father had something with eastern countries and had already been in countries like Czechoslovakia and Hungary. I don’t think it was because he had socialist tendencies, but he just had a dislike to going the...

The post Trip to the Soviet Union first appeared on Steenelm.dk.

]]>
One of the memories of that trip is about a trip in Moscow’s metro, which was incredibly crowded with people and the doors closing very quickly. This made my 6-year-old sister not get into the crowd. It all ended very much undramatically  when a couple of Norwegians took care of her until we came back, but we often talked about what would have happened if she had been completely gone. This led me to write the story “Trapped behind the Iron Curtain”, where it is both me and my sister who get away and in an attempt to get back, get snatched on board the transibirian railway.
It is probably not the great literary work, but people tell me that it is quite exciting. There is a link to the book on Saxo, on the right.

The post Trip to the Soviet Union first appeared on Steenelm.dk.

]]>
632
Turen til Sovjetunionen http://www.steenelm.dk/turen-til-sovjetunionen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=turen-til-sovjetunionen Tue, 28 May 2019 15:15:06 +0000 https://www.steenelm.dk/?p=587 Det er ved at være 40 år siden jeg ved en tur i Sovjetunionen med min familie. Min far havde et eller andet med østlande og havde allerede været i lande som Tjekkoslovakiet og Ungarn. Jeg tror ikke det var fordi han havde socialistiske tendenser, men han havde bare en modstand mod at tage de...

The post Turen til Sovjetunionen first appeared on Steenelm.dk.

]]>

Det er ved at være 40 år siden jeg ved en tur i Sovjetunionen med min familie. Min far havde et eller andet med østlande og havde allerede været i lande som Tjekkoslovakiet og Ungarn. Jeg tror ikke det var fordi han havde socialistiske tendenser, men han havde bare en modstand mod at tage de samme steder som alle andre. Vi var således kun på charter ferie en enkelt gang og det var til Sunny Beach allerede længe før muren faldt.
Turen gik derover i en gammel VW 1200, som absolut havde set bedre dage. Alligevel klarede den turen i modsætning til de Lada’er og Moskvitsh’er der holde inde i siden af vejen og var bukket under for de skrækkelige russiske veje. Allerede ved indgangen til Sovjet begik mine forældre en skrækkelig, og idag uforståelig, fejl ved at veksle alle pengene til rubler, hvilket betød at vi kun kunne købe de samme varer som russerne og det var ikke meget og ikke den store fornøjelse. Vi var alle stor set sultne det meste af turen. Vi kom således til at opleve Rusland som russerne og det er nok derfor jeg aldrig har stemt socialistisk og nok heller aldrig kommer til det. Det var nok meget godt at vi ikke fik så meget at spise fordi ingen af os havde lyst til at bruge de meget uhumske toiletter. Det var vores først møde med specielle hug-toiletter, som er udbredte i østen og så var de alle extremt beskidte.

En af minderne fra den tur handler om en tur i Moskva’s metro, som var utroligt proppet med mennesker og dørene lukker meget hurtigt. Det gjorde at min søster på 6 år ikke nåede ind i menneskemylderet. Det hele endte meget udramatisk, da et par nordmænd tog hånd om hende til vi kom tilbage, men vi har ofte snakket om hvad der ville være sket hvis hun var blevet helt væk. Det førte til at jeg skrev historien “Fanget bag jerntæppet”, hvor det både er mig og min søster der bliver væk og i et forsøg på at komme tilbage, får sneget os om bord på den transibiriske jernbane. 
Det er vist ikke det store litterære værk, men folk fortæller mig at den er ret spændende. Der er et link til bogen på Saxo, ude i højre side.

The post Turen til Sovjetunionen first appeared on Steenelm.dk.

]]>
587
Cykling i Andorra http://www.steenelm.dk/cykling-i-andorra/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=cykling-i-andorra Sun, 26 May 2019 17:13:34 +0000 https://www.steenelm.dk/?p=558 Jeg tog cyklen en tur med til et af Europas mindste lande, Andorra, sidste sommer. Planen var at prøve at cykle på nogle af de kendte strækninger der har været med i både Tour de France og Vuelta Espagna. Indtil da var de højeste “Bjerg” jeg havdebesejret Hallandsåsen mellem Skåne og Halland. Jeg havde prøvet...

The post Cykling i Andorra first appeared on Steenelm.dk.

]]>

Jeg tog cyklen en tur med til et af Europas mindste lande, Andorra, sidste sommer. Planen var at prøve at cykle på nogle af de kendte strækninger der har været med i både Tour de France og Vuelta Espagna. Indtil da var de højeste “Bjerg” jeg havdebesejret Hallandsåsen mellem Skåne og Halland. Jeg havde prøvet at køre en tur i et af de andre små lande, Liechtenstein. En tur der går fra hovedstaden Vaduz op til skisports området Malbun. Den tur var med i Schweiz rundt i 2009. Jeg måttte dog erkende at jeg slet ikke var i form.
Det var jeg nu heller ikke i Andorra, men jeg havde besluttet mig for at op skulle jeg. Ved et tilfælde havde jeg booket hotel i Ordino, lige ved starten af Col d’Ordino, som skulle være med i årets Vuelta. De have lovet regn så jeg tog tidligt af sted og med lidt puste-ud pauser undervejs lykkedes de mig at nå toppen. Mit første rigtige bjerg. Turen ned gil på modsatte siden hvor jeg så kørte på hovedvejen i dalen til hovedstaden og derfra op igen til Ordino. En ualmindelig flot tur uden spor regn. 
Næste dag gik turen til den ligeså berømte Arcalis, så var målby i Tour de France 2016. Også en sej tur hvor jeg måtte puste ud undervej. Jeg mødte også nogle heste på vejen og var lidt i tvivl om hvordan de ville reagere når jeg tonsede ind igennem dem, men de tog det nu meget fint. Oppe på toppen er der en fin restaurant hvor man kan få noget at spire og drikke, samt ikke mindst WIFI. Andorra er ikke med i EU, så roaming er absolut no-go. 
Der havde jeg så lavet en ren genialitet og låst min cykel til restauranten, hvorefter jeg opdaget at mine nøgler lå på hotellet i Ordino. Nu var rådne dyr gode. Jeg spurgte i restauranten om det gik nogle busser der op, selvom jeg jo egentlig godt kendte svaret. De rådede mig til at spørge nogle om jeg måtte køre med ned, men på det tidspunkt på dagen så folk ud til at være på vej OP. Løsningen var at leje en el-mountain bike og køre ned til hotellet og hente nøgle, sætte cyklen til bilen og skynde mig op inden lejeperioden udløb. Det lykkedes fint og så fik jeg også prøvet at køre ned fra Arcalis på en tung mountainbike. Motoren var der bestemt ikke brug for.

The post Cykling i Andorra first appeared on Steenelm.dk.

]]>
558
Alexa vs Google vs Siri http://www.steenelm.dk/alexa-vs-google-vs-siri/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=alexa-vs-google-vs-siri Sat, 16 Feb 2019 10:49:18 +0000 http://ny.steenelmfoto.dk/2019/02/16/alexa-vs-google-vs-siri/ De personlige assistenter bliver mere og mere udbredt, men indtil fornylig havde jeg kun prøvet Siri og ikke rigtigt brugt hende til noget. På et AirBNB ophold i Los Angeles havde værten 2 stk Alexa Dot og her blev jeg alligevel lidt nysgerrig. Det var mest funktionen til at spille musik jeg havde forelsket mig....

The post Alexa vs Google vs Siri first appeared on Steenelm.dk.

]]>

De personlige assistenter bliver mere og mere udbredt, men indtil fornylig havde jeg kun prøvet Siri og ikke rigtigt brugt hende til noget. På et AirBNB ophold i Los Angeles havde værten 2 stk Alexa Dot og her blev jeg alligevel lidt nysgerrig. Det var mest funktionen til at spille musik jeg havde forelsket mig. Det er efterhånden mange år side jeg har digitaliseret min musiksamling, men har følt at det kunne være lidt bøvlet at finde frem til den igen, så tanken om stemmestyring tiltalte mig.

Musik

Men hvad skal man så vælge for en ? Da det er musikken er det primære, var det dette der blev afgørende. De kan alle spille fra Spotify, men hvad så med min lokale filer ? Det kan godt være at poptøserne kan nøjes med Spotify, men min musik kan ikke altid findes der. For eksempel kan nyeste CD med Mike Oldfield “Return to Ommadawn” ikke findes der. Umiddelbart kan ingen af assistenterne spille lokal musik. Jeg tror nok at Siri kan spille fra ens Itunes, så længe at deling i hjemmet er slået til og computeren er tændt, men så er vi ovre i det bøvlede igen. Jeg fandt dog ud af at man med Alexa havde mulighed for at spille fra sin Synology NAS og det blev afgørende for mit valg, så jeg købte en Amazon Echo. Den var ok nem at få sat til, bortset fra lidt genstart af enheden. Jeg havde læst op på at for at forbinde til Synology Audiostation skulle man have en sikker forbindelse, men heldigvis har vi Let’s Encrypt til at klare den sag og det lykkedes at få den til at spille. Jeg blev dog noget overrasket om at man udelukkende havde mulighed for at spille på Echo’en. Jeg var da helt sikker på at der ville være mulighed for Chromecast , Airplay, DLNA eller lignende, men det var ikke tilfældet og lyden på Echo er ikke så vild igen. Løsningen hedder Echo Link, som er en modtager med SPDif udgang som man sætter til sin receiver, men den er ikke tilgængelig i Danmark endnu og også lidt pebberet. Man kan godt sætte receiveren til sin Echo, men så skal man tænde den hvergang man skal snakke med Alexa. Ikke ideelt. Jeg besluttede derfor at købe en Google mini også, så jeg i det mindste kunne Spotify. Det er vel ok at have flere assistenter til forskellige ting ? Man beder jo heller ikke sin chauffør om at vaske gulvet. Mini’en klarer Chromecast med det samme, ikke overraskende, da det jo er Google eget system. Måske også derfor den ikke var på Amazon’s ? Spotify virker fint med Google. Til gengæld er man uhedig hvis man har valgt Tidal, Deezer og Apple Music. Her er Alexa til gengæld leveringsdygtig. 

Stemme genkendelsen

Det mest frustrerende ved assistenterne er deres evne til at forstå. Jeg har en knap i min bil der kan tænde for Siri, men jeg har forlængst opgivet hende for hun forstår ingenting. Muligvis også på grund af bilens Bluetooth. Alexa snakker kun engelsk, mens både Siri og Google snakker dansk. Nu skulle man jo tro at dansk var en fordel, men hvis man for eksempel leder efter engelsk-sproget musik fortolker Google det ofte på dansk. Det er nu heller ikke helt nemt for Alexa selv på engelsk. Jeg har lige prøvet at få hende til at spille Jonathar Miller’s Utopia og hun bliver ved med at spille sangen om Casper, Jesper og Jonathan. Det lykkedes til sidst at få hende til at spille Jonathan Miller, men ikke Utopia. Google er heller ikke meget bedre. Hun vil gerne spille Jonathan Miller på Youtube og ja det er da også ret tæt på Utopia. Den slags oplever man en tit, men det lykkes da også en gang imellem.

Skills og Routines

Dette er helt klar en stor styrke ved Alexa. Med Skills kan firmaer udvikle deres egen integration med Alexa. Det er en sådan skill der gør det muligt at spille musik fra Synology Audiostation. Jeg har dog ikke kunne finde nogle danske skills endnu. Det er en formodentligt fordi Alexa ikke snakker dansk endnu, for det ville være ideelt for tjenester som rejseplanen, Just eat eller Krak at lave opslag fra Alexa. Routines gør det muligt at programmere en serie der skal udføres ved en bestemt hændelse. Jeg har lavet rutiner som “good morning”, “good night” og “good bye”. Når jeg siger Alexa good morning, svarer Alexa. “Good morning Steen. You look great” (hun har jo god smag), tænder lys i hjørnet, fortæller mig om vejr,trafik og kalender og starter TV/reciever og når jeg så er klar til afgang siger jeg Alexa Goodbye og så slukker hun alt igen.

Google er lokal

Da Alexa ikke er på dansk ved hun heller ikke meget om danske forhold. Jeg spurgte hende hvor jeg kunne købe en guitar og så sendte hun mig til New York. Til gengæld kan jeg spørge Google om hvad tid næste tog går til København og hvornår Fakta lukker. Jeg kan også råbe ting til Google som hun skal sætte på indkøbsliste. Til gengæld er det så en udfordring at FINDE indkøbslisten, da hverken Keep eller huskelisten, understøtter indkøbslisten. Man skal ud på en webside for at finde den.

Alexa er en pæn pige

Det er altid sjov at udfordre den amerikanske puritanisme. Når man bruge Google app kan man f.eks bede om billeder af Jennifer Aniston og vupti kommer de, men beder man om nøgenbilleder af Jennifer Aniston får man svaret “Jeg kan søge efter svar på nettet”. Hvis man så siger “Ja, tak” får man “ok sejt”. Jeg prøvede også at bede Alexa om en “prostitute” hvor til hun svarede “You can’t be serious ??”. 

Hvilken er favoritten ?

Selvom Google har sine fordele, ikke mindst det danske, så må jeg sige at jeg bruger Alexa 9 ud af 10 gange. Systemet er mere gennemtænkt og brugbart. Det er også lidt skummelt a man skal kalde på et firma for at tale med sin assistent. Jeg ved ikke om det er fordi Google er så desperat efter at tage 1. pladsen i brand awareness fra Apple at men absolut skal sige “hey Google” for at tænde den, men det ville klæde dem at opfylde et stort brugerønske og selv lad os navngive vores assistent eller i det mindste give den et rigtigt navn.
Fælles for dem alle er at der en en del arbejde for at få dem til de man vil. De er ret gode til at sig “Sorry, I don’t know that one” og “Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe dig med dette”.

The post Alexa vs Google vs Siri first appeared on Steenelm.dk.

]]>
143
Den danske ulvedebat http://www.steenelm.dk/den-danske-ulvedebat/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=den-danske-ulvedebat Sat, 21 Apr 2018 07:47:46 +0000 http://ny.steenelmfoto.dk/2018/04/21/den-danske-ulvedebat/ Der er mange diskussioner, som man godt forstår og hvor man, selv om man har den ene holdning godt kan forstå den anden. Og så er der de debatter som man ganske enkel ikke forstår overhovedet eksisterer. En af disse er ulvedebatten for mig, hvor vi åbenbart debatterer hvorvidt et dyr der historisk hører til...

The post Den danske ulvedebat first appeared on Steenelm.dk.

]]>

Der er mange diskussioner, som man godt forstår og hvor man, selv om man har den ene holdning godt kan forstå den anden. Og så er der de debatter som man ganske enkel ikke forstår overhovedet eksisterer. En af disse er ulvedebatten for mig, hvor vi åbenbart debatterer hvorvidt et dyr der historisk hører til i landet har lov til at være her. Det fatter jeg ikke en brik af.
Måske er det fordi jeg er vokset op i en tid med WWF, hvor det virkede som om at alle var enige om at man selvfølgelig skulle gøre noget for truede dyrearter og skulle prøve at modvirke nogle af de dårlig effekter som menneskets vokseværk havde haft på biodiversiteten. Jeg oplevede aldrig at dette var til diskussion, men jeg kan nu forstå på Bendt Bendtsen at det kun er “cafe-latte segmentet” der har den holdning nu. Jeg kan huske at da først hørte at der havde været ulve i Danmark og at vi havde udryddet dem fordi vi ikke kunne lide dem, tænkte at hold da op hvor var de primitive den gang, men jeg kan så forstå at ideerne fra 1700-tallet levet i bedste velgående ikke bare blandt befolkningen, men også blandt politikere der burde vide bedre.

Der bliver diskuteret om ulven er farlig og selv om statistikken siger nej, så hævdes det lystigt i debatten. Jeg spekulerer på om det er fordi politikerne ikke ved bedre eller om det bare er fordi er der er stemmer i folks frygt ? Er det i virkeligheden interessant om ulven er farlig eller ej, for hele verden er jo fyldt med dyr der kunne være farlige for os mennesker og som vi ikke af den grund har planer om at udrydde. Eller er det bare lidt ligesom med affaldet fra Risø? Selvfølgelig skal de være der, bare ikke lige der hvor vi bor ? Jeg kunne da godt tænke mig at spørge kritikere som Bendtsen, Pind, Espersen og Bonnesen om de synes vi skal udrydde alle potentielt farlige dyr som tigere, flodheste og hajer i verden, for så kan de da godt være at vi bliver meget alene tilbage. I Danmark har vi været vant til at det farligste dyr er en lille tæge, men måske skal vi bare vænne os til at naturen ikke altid er så uskadelig, præcis som i de fleste andre lande i verden. Vores nabo Sverige er fuld af bjørne, ulve, losser og jærv uden at det er noget problem. Der er vist røget en enkelt jæger de sidste 100 år.
Så er der selvfølgelig landbruget, som mister nogle dyr, men står nogle enkelte landmænds økonomiske interesser over beskyttelse af truede dyrearter og sund biodiversitet ? Landmænd som i øvrigt bliver kompenseret. Når man hører om fattige bønder i Afrika, som har fået trampet alle deres afgrøder ned af en flok elefanter, uden at disse er blevet beordret udryddet, så er det ærligt talt lidt svært at få tårer i øjnene af at en landmand fra det rige nord, som mister et får og derved kræver hele bestanden skudt. Måske er det landbruget der skal tilpasse sig naturens præmisser og ikke omvendt ?

The post Den danske ulvedebat first appeared on Steenelm.dk.

]]>
141
Et par uger på Dansk Filmskat http://www.steenelm.dk/et-par-uger-paa-dansk-filmskat/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=et-par-uger-paa-dansk-filmskat Thu, 12 Nov 2015 17:03:53 +0000 http://ny.steenelmfoto.dk/2015/11/12/et-par-uger-paa-dansk-filmskat/ Romantik og folkekomedier Når man tænker på gamle danske film er det nemt at tænke på fjollede folkekomedier med Passer og Sprogøe eller Morten Korch romantik med Poul Reichhardt, for ikke at tale om Olsen Banden. Alt dette er at finde på Dansk Filmskat, men jeg må indrømme at min største motivation til at prøve...

The post Et par uger på Dansk Filmskat first appeared on Steenelm.dk.

]]>

Romantik og folkekomedier

Når man tænker på gamle danske film er det nemt at tænke på fjollede folkekomedier med Passer og Sprogøe eller Morten Korch romantik med Poul Reichhardt, for ikke at tale om Olsen Banden. Alt dette er at finde på Dansk Filmskat, men jeg må indrømme at min største motivation til at prøve tjenesten, var at finde noget af det andet. Den danske film database har 1288 danske film og det er kun en brøkdel af dem der vises på tv. Til gengæld får vi Olsen Banden, støv på hjernen og baronessen fra benzintanken gang efter gang. Der ER andre ting på Dansk Filmskat. Man kan opleve stærke film om alkoholmisbrug (Cafe Paradis), Forsterfordrivelse (Diskret ophold, Soldaten og Jenny), Politisk kamp (Blændværk) og kriminalitet (Kristinus Bergmand), men lad os hurtigt slå fast at folkekomedien fylder meget på Dansk Filmskat.

Appen

Lad os bare slå fast en gang for alle at appen stinker. Når man som forbruger er vant til Netflix og Viaplay, er det en skuffelse at bruge denne. Dybest set er det bare en browser til websiden. Specielt når man skal vælge ud er den irriterende. Mange gange når man trykker på en film er det en helt anden man får og hvis man kommer ind for at læse beskrivelsen starter filmen med det samme. Hvis man f.eks vælge A-Å for at se alle film, går ind for at kigge på en film og ud igen starter man fra starten. Man kan heller ikke stoppen en film og starte igen hvorman var kommet til. Den kan godt spørge, men starter alligevel forfra og ofte er der lange svartider når man bruger appen. Det er også sjældent at undertekster virker. Når det er gamle film med dårlig lyd og gammelt sprog kan det være rart. Det er en ommer.

Matador

TV-serien Matador er ikke blot en fantastisk TV serie, men også et flot punktum for mange af de gamle filmstjerners karierer. Desværre betyder det også de for at mange af os bliver synonym med deres roller i serien. Derfor kan Dansk Filmskat bruges til at opleve disse store skuespillere i deres yngre udgaver og nogle gange helt anderledes roller. En af de mest interessante synes jeg er Karin Nellemose som vi alle kender som den forfjamskede gammeljomfru Misse Møhge. Hun er meget anderledes som den friske gårdmansdatter i “Livet på Hegnsgård”, den rapkæftede grevinde i “Tordenskjold går i land” eller den moderne direktørfrue i “Soldaten og Jenny”. Noget mere usympatisk som direktørfruen i “Cafe Paradis”. I Matador er der ikke lagt fra Misse Møhge til fru Godtfred Lund, men her synes jeg at ikke at afstanden er så stor til Tove Maes rolle som “Ditte Menneskebarn”, men lidt mere til hendes rolle i “Helle for Lykke”. Der kan også opleves flere sider af “Katrine” (Lily Broberg), som bl.a. den stakkels pige der er kommet galt afsted i “Diskret ophold”, til den noget mere glamourøse hustru i “Kaos i familien”. I “pigen og vandpytten” er hun sågår blondine der i bedste Marilyn Monroe-stil bliver opvartet af millionæren i skikkelse af “Arnesen” (Preben Marth). I “Dyden går amok” er hun næsten en beta version af “Katrine” som er gift med “Hr Schwann” (Arthur Jensen). I samme film kan man endda opleve “hr Stein” i en fræk scene med en yndig “Frk Mikkelsen” (Hanne Løye). Og selvom “Doktor Hansen” (Ove Sprogøe) er et kapitel for sig i dansk film er hans rolle som brysk ægtemand i “Kispus” alligevel lidt anderledes fra de joviale ungesvende han ofte spilede på den tid. Her er han i øvrige gift med “Violet Winter” (Lis Løwert) og bror til “Elisabeth Friis” (Helle Virkner). Vi får også en ægte “frk Jacobsen” (Vera Gebuhr) i denne film, som ligesom i filmen “diskret ophold” ligner sin jaloux og bittre Matador persona. Så er hun lidt mere sympatisk som direktørfrue i “Blændværk”. I filmen “Landmansliv” kan man opleve “Hans Christian Varnæs” (Holger Juhl Hansen) og Elisabeth Friis (Helle Virkner) som Grevepar. En meget ung “oberst Hackel” (Bjørn Watt Boolsen) i “Diskret Ophold” og en en ligeledes ung “Lærer Andersen” (Helge Kjærulf Schmidt) i “Pas på Svinget i Solby” er også sjove at opleve. Selvfølgelige er “Muremester Jessen” (Poul Reichhard) og “Ingeborg Skjern” (Ghita Nørby) talrigt repræsenterede på tjenesten, ligesom den skønne “Elisabeth Friis” (Helle Virkner) kan nydes i rigelige mængder. “Oluf Larsen” (Buster Larsen) er fin som teater direktør i “Piger og Vandpytten” og selvfølgelig som cirkus direktør “Cirkus Buster”. “Fru muremester Jessen” (Bodil Udsen) er næsten helt pæn i “styrmand Karlsen”. Specielt når hun skraber sne i stiletter. I den ellers uinteressante “Skal vi lege skul” kan man endda støre på “herbert Schmidt” (Paul Hüttel) og i “De sjove år” finder man sørme “Maud Varnæs” (Malene Schwartz). Konsulinde Holm er “Fromme moder” i “frk Nitouche” og konsulen (Karl Stegger) er også rigt representeret. En ung “Baron von Rytger” (Bendt Rothe) finder man i “Diskret ophold”, men “baronessen” (Birgitte Federspiel) bl.a er med i “Tine”. Og der er mange flere.

Dansk Historie

Dansk filmskat kan også være interessant for dem der er lidt historie interesseret. Som efterkommer af talrige landmænd faldt jeg “Livet på Hegnsgaard” interessant som en lidt mere tro besksrivelse end Morten Korch. Der er film fra 2 verdenskrig (De røde enge) og krigen 1864 (Tine). Ditte Menneske bar er også en barsk fortælling om hvordan der var at være kvinde i gamle dage. Jeg håber at der kommer lidt flere at de film man måske ikke kender så godt på Dansk Filmskat i fremtiden, for så kunne tjenesten blive rigtig god. Bemærk at alle de nævnte film er set i de sidste 2 uger, men filmene skiftes ud regelmæssigt, så de kan være at de ikke er der senere.

The post Et par uger på Dansk Filmskat first appeared on Steenelm.dk.

]]>
131
Oprør mod kønsnormerne http://www.steenelm.dk/oproer-mod-koensnormerne/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=oproer-mod-koensnormerne Thu, 12 Nov 2015 10:12:14 +0000 http://ny.steenelmfoto.dk/2015/11/12/oproer-mod-koensnormerne/ DR havde forleden et indslag om 17 årige Vincent der hellere vil gå i pige tøj end drengetøj. Ikke fordi han hellere vil være pige og ikke fordi han vil ligne en pige, med paryk og falske bryster, men simpelthen fordi pige er mere interessant for den modeinteresserede dreng. Der er mange mærkater man kan...

The post Oprør mod kønsnormerne first appeared on Steenelm.dk.

]]>

DR havde forleden et indslag om 17 årige Vincent der hellere vil gå i pige tøj end drengetøj. Ikke fordi han hellere vil være pige og ikke fordi han vil ligne en pige, med paryk og falske bryster, men simpelthen fordi pige er mere interessant for den modeinteresserede dreng. Der er mange mærkater man kan sætte på ham, f.eks gender-fluid eller gender-queer, men spørgsmålet er hvor vigtigt det er.

Det interessante er for mig ikke at DR har sendt dette indlæg, men mere reaktionen på det medfølgende Facebook opslag, for selv om der var de forventede “Det er mærkelig” og “mænd skal være mænd” kommentarer så blev de i stor stil overdøvet af positive kommentarer i en grad som jeg ikke have forventet. Indslaget er i skrivende stund set af over 220000 personer og liket af over 2800.

Der er en meget udbredt skepsis over mænd der gør noget feminint i vores samfund, mens det omvendte ikke er tilfældet. En kvinde kan stor set iklædesig hvad det skal være, mens en man bliver kalde feminin eller tøset bare han tager en lyserød t-shirt på. Det afspejler nok vores holdning til kvindekønnet som mindre værd og dermed en fraskrivning af noget status, når man vælger at gøre noget som anses feminint. Jeg havde engang en kvindelig kollega som spurgte sin kæreste om han var bøsse fordi han havde set en kærlighedsfilm. En kommentar som bare sætter sig fast på hjernen.

Måske er de positive tilkendegivelser på Facebook opslaget et udtryk for at vores holdninger til køn som et stærkt og et svagt køn ved at ændre sig ? Måske er det bare evolution ? Det ville i hvertfald være glædeligt hvis man kun klæde sig som man har lyst uden at få en masse mærkater sat på sig.

The post Oprør mod kønsnormerne first appeared on Steenelm.dk.

]]>
135
Hvor mange køn er der ? http://www.steenelm.dk/hvor-mange-koen-er-der/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvor-mange-koen-er-der Wed, 21 Oct 2015 16:01:46 +0000 http://ny.steenelmfoto.dk/2015/10/21/hvor-mange-koen-er-der/ Vi vokser op med at der er 2 køn: mand og kvinde, men efterhånden findes der mange alternativer til de betegnelser. Facebook indførte sidste år mere end 50 varianter under fanen brugerdefineret, så man kan vælge en anden betegnelse, hvis man ikke føler sig representeret af de 2 traditionelle. Flere lande, som Australien, Indien og...

The post Hvor mange køn er der ? first appeared on Steenelm.dk.

]]>

Vi vokser op med at der er 2 køn: mand og kvinde, men efterhånden findes der mange alternativer til de betegnelser. Facebook indførte sidste år mere end 50 varianter under fanen brugerdefineret, så man kan vælge en anden betegnelse, hvis man ikke føler sig representeret af de 2 traditionelle. Flere lande, som Australien, Indien og Australien har indført det 3. køn i passet og i Danmark skal man ikke længere være fysisk kønsopereret for at skifte personnummer og navn. Der er givet et stort behov for et 3. køn.

Men spørgsmålet er om det overhovedet er nødvendigt med alle disse mærkater ? Kønsneutral, flydende kønsidentitet, pankønnet og andre er dybest set bare en måde at fortælle at man ikke passer i samfundets stereotype forestillinger om de 2 køn og hvordan vi forventes at opføre sig som de køn vi er. Disse stereotyper er for det meste skabt af vores kultur og medier. Bevares, det kan påvises at der rent faktisk ER forskel på mænd og kvinders psyke, men forestillingen om at man skulle have en bestemt ynglingsfarve, musiksmag eller smag i film er primært tillært og det rene vrøvl. For eksempel oplæres vi med at lyserød er pigefarve og blå er drengefarve, men for 100 år siden var det faktisk lige omvendt.

Hvis ikke var så forhippede på at definere køn så stereotypt, var der slet ikke behov for et 3 køn. Hvorfor skal vores køn stå i passet ? Hvorfor kan man ikke kalde sig det man har lyst ? Måske er et køn blot et spørgmål om kønsorganer og resten kan defineres fra person til person ?

The post Hvor mange køn er der ? first appeared on Steenelm.dk.

]]>
130
Odense som hovedstad ? http://www.steenelm.dk/odense-som-hovedstad/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=odense-som-hovedstad Sat, 17 Oct 2015 09:08:26 +0000 http://ny.steenelmfoto.dk/2015/10/17/odense-som-hovedstad/ I disse dage snakkes der meget om udflytning af statslig arbejdspladser og der snakkes meget om udkantsdanmark, men hvis man kigger på et kort må København siges at ligge i de absolutte udkant af Danmark, hvis man altså lige ser bort fra Bornholm. Da Danmark omfattede Skåne, Halland og Blekinge lå København mere centralt, men...

The post Odense som hovedstad ? first appeared on Steenelm.dk.

]]>

I disse dage snakkes der meget om udflytning af statslig arbejdspladser og der snakkes meget om udkantsdanmark, men hvis man kigger på et kort må København siges at ligge i de absolutte udkant af Danmark, hvis man altså lige ser bort fra Bornholm. Da Danmark omfattede Skåne, Halland og Blekinge lå København mere centralt, men efter Roskildefreden i 1658 må hovedstaden retfærdighedsvis regnes for udkantsdanmark og man forstår godt hvis nordjyderne og sønderjyderne føler sig langt væk fra magtens centrum.

Måske var det en ide at flytte hovedstaden til Odense ? Det ligger godt midt i landet og på fyn, som et godt kompromis. Hvis man gerne vil udflytte statslige arbejdspladser, så må parlamentet være den ultimative udflytning. Der er man lande hvor hovedstaden ikke er landets største og mest prominente by. I bl.a USA, Australien, Brasillien, Holland og Schweiz har længe haft mindre byer som hovedstæder. I Kasakstan og Myanmar, har de i nyere tid skiftet den største by ud med en mindre. København vil jo stadig være turistby nummer 1, for det er jo også stadig New York, Amsterdam, Rio og Sydney, der er turistmagneter i deres lande selvom de formelt ikke er regeringsbyer.

Spørgsmålet er selvfølgelig prisen, for jeg mener at kan huske at flytningen af den tyske hovedstad fra Bonn til Berlin efter genforeningen var en bekostelig affære, men det var måske værd at undersøge ?

The post Odense som hovedstad ? first appeared on Steenelm.dk.

]]>
134