Når man tænker på gamle danske film er det nemt at tænke på fjollede folkekomedier med Passer og Sprogøe eller Morten Korch romantik med Poul Reichhardt, for ikke at tale om Olsen Banden. Alt dette er at finde på Dansk Filmskat, men jeg må indrømme at min største motivation til at prøve tjenesten, var at finde noget af det andet. Den danske film database har 1288 danske film og det er kun en brøkdel af dem der vises på tv. Til gengæld får vi Olsen Banden, støv på hjernen og baronessen fra benzintanken gang efter gang.
Der ER andre ting på Dansk Filmskat. Man kan opleve stærke film om alkoholmisbrug (Cafe Paradis), Forsterfordrivelse (Diskret ophold, Soldaten og Jenny), Politisk kamp (Blændværk) og kriminalitet (Kristinus Bergmand), men lad os hurtigt slå fast at folkekomedien fylder meget på Dansk Filmskat.
Appen
Lad os bare slå fast en gang for alle at appen stinker. Når man som forbruger er vant til Netflix og Viaplay, er det en skuffelse at bruge denne. Dybest set er det bare en browser til websiden. Specielt når man skal vælge ud er den irriterende. Mange gange når man trykker på en film er det en helt anden man får og hvis man kommer ind for at læse beskrivelsen starter filmen med det samme. Hvis man f.eks vælge A-Å for at se alle film, går ind for at kigge på en film og ud igen starter man fra starten. Man kan heller ikke stoppen en film og starte igen hvorman var kommet til. Den kan godt spørge, men starter alligevel forfra og ofte er der lange svartider når man bruger appen. Det er også sjældent at undertekster virker. Når det er gamle film med dårlig lyd og gammelt sprog kan det være rart. Det er en ommer.
Matador
TV-serien Matador er ikke blot en fantastisk TV serie, men også et flot punktum for mange af de gamle filmstjerners karierer. Desværre betyder det også de for at mange af os bliver synonym med deres roller i serien. Derfor kan Dansk Filmskat bruges til at opleve disse store skuespillere i deres yngre udgaver og nogle gange helt anderledes roller. En af de mest interessante synes jeg er Karin Nellemose som vi alle kender som den forfjamskede gammeljomfru Misse Møhge. Hun er meget anderledes som den friske gårdmansdatter i “Livet på Hegnsgård”, den rapkæftede grevinde i “Tordenskjold går i land” eller den moderne direktørfrue i “Soldaten og Jenny”. Noget mere usympatisk som direktørfruen i “Cafe Paradis”. I Matador er der ikke lagt fra Misse Møhge til fru Godtfred Lund, men her synes jeg at ikke at afstanden er så stor til Tove Maes rolle som “Ditte Menneskebarn”, men lidt mere til hendes rolle i “Helle for Lykke”. Der kan også opleves flere sider af “Katrine” (Lily Broberg), som bl.a. den stakkels pige der er kommet galt afsted i “Diskret ophold”, til den noget mere glamourøse hustru i “Kaos i familien”. I “pigen og vandpytten” er hun sågår blondine der i bedste Marilyn Monroe-stil bliver opvartet af millionæren i skikkelse af “Arnesen” (Preben Marth). I “Dyden går amok” er hun næsten en beta version af “Katrine” som er gift med “Hr Schwann” (Arthur Jensen). I samme film kan man endda opleve “hr Stein” i en fræk scene med en yndig “Frk Mikkelsen” (Hanne Løye). Og selvom “Doktor Hansen” (Ove Sprogøe) er et kapitel for sig i dansk film er hans rolle som brysk ægtemand i “Kispus” alligevel lidt anderledes fra de joviale ungesvende han ofte spilede på den tid. Her er han i øvrige gift med “Violet Winter” (Lis Løwert) og bror til “Elisabeth Friis” (Helle Virkner). Vi får også en ægte “frk Jacobsen” (Vera Gebuhr) i denne film, som ligesom i filmen “diskret ophold” ligner sin jaloux og bittre Matador persona. Så er hun lidt mere sympatisk som direktørfrue i “Blændværk”. I filmen “Landmansliv” kan man opleve “Hans Christian Varnæs” (Holger Juhl Hansen) og Elisabeth Friis (Helle Virkner) som Grevepar. En meget ung “oberst Hackel” (Bjørn Watt Boolsen) i “Diskret Ophold” og en en ligeledes ung “Lærer Andersen” (Helge Kjærulf Schmidt) i “Pas på Svinget i Solby” er også sjove at opleve. Selvfølgelige er “Muremester Jessen” (Poul Reichhard) og “Ingeborg Skjern” (Ghita Nørby) talrigt repræsenterede på tjenesten, ligesom den skønne “Elisabeth Friis” (Helle Virkner) kan nydes i rigelige mængder. “Oluf Larsen” (Buster Larsen) er fin som teater direktør i “Piger og Vandpytten” og selvfølgelig som cirkus direktør “Cirkus Buster”. “Fru muremester Jessen” (Bodil Udsen) er næsten helt pæn i “styrmand Karlsen”. Specielt når hun skraber sne i stiletter. I den ellers uinteressante “Skal vi lege skul” kan man endda støre på “herbert Schmidt” (Paul Hüttel) og i “De sjove år” finder man sørme “Maud Varnæs” (Malene Schwartz). Konsulinde Holm er “Fromme moder” i “frk Nitouche” og konsulen (Karl Stegger) er også rigt representeret. En ung “Baron von Rytger” (Bendt Rothe) finder man i “Diskret ophold”, men “baronessen” (Birgitte Federspiel) bl.a er med i “Tine”. Og der er mange flere.
Dansk Historie
Dansk filmskat kan også være interessant for dem der er lidt historie interesseret. Som efterkommer af talrige landmænd faldt jeg “Livet på Hegnsgaard” interessant som en lidt mere tro besksrivelse end Morten Korch. Der er film fra 2 verdenskrig (De røde enge) og krigen 1864 (Tine). Ditte Menneske bar er også en barsk fortælling om hvordan der var at være kvinde i gamle dage.
Jeg håber at der kommer lidt flere at de film man måske ikke kender så godt på Dansk Filmskat i fremtiden, for så kunne tjenesten blive rigtig god.
Bemærk at alle de nævnte film er set i de sidste 2 uger, men filmene skiftes ud regelmæssigt, så de kan være at de ikke er der senere.
This error message is only visible to WordPress admins
Error: The account for steenesse needs to be reconnected. Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page
BOG
YouTube Kanal
Kim Wilde Wendy Sadd - 2024 Remix
Maggie Reilly - Moonlight Shadow (Live in Hillerød)