Den danske ulvedebat

Der er mange diskussioner, som man godt forstår og hvor man, selv om man har den ene holdning godt kan forstå den anden. Og så er der de debatter som man ganske enkel ikke forstår overhovedet eksisterer. En af disse er ulvedebatten for mig, hvor vi åbenbart debatterer hvorvidt et dyr der historisk hører til i landet har lov til at være her. Det fatter jeg ikke en brik af.
Måske er det fordi jeg er vokset op i en tid med WWF, hvor det virkede som om at alle var enige om at man selvfølgelig skulle gøre noget for truede dyrearter og skulle prøve at modvirke nogle af de dårlig effekter som menneskets vokseværk havde haft på biodiversiteten. Jeg oplevede aldrig at dette var til diskussion, men jeg kan nu forstå på Bendt Bendtsen at det kun er “cafe-latte segmentet” der har den holdning nu. Jeg kan huske at da først hørte at der havde været ulve i Danmark og at vi havde udryddet dem fordi vi ikke kunne lide dem, tænkte at hold da op hvor var de primitive den gang, men jeg kan så forstå at ideerne fra 1700-tallet levet i bedste velgående ikke bare blandt befolkningen, men også blandt politikere der burde vide bedre.

Der bliver diskuteret om ulven er farlig og selv om statistikken siger nej, så hævdes det lystigt i debatten. Jeg spekulerer på om det er fordi politikerne ikke ved bedre eller om det bare er fordi er der er stemmer i folks frygt ? Er det i virkeligheden interessant om ulven er farlig eller ej, for hele verden er jo fyldt med dyr der kunne være farlige for os mennesker og som vi ikke af den grund har planer om at udrydde. Eller er det bare lidt ligesom med affaldet fra Risø? Selvfølgelig skal de være der, bare ikke lige der hvor vi bor ? Jeg kunne da godt tænke mig at spørge kritikere som Bendtsen, Pind, Espersen og Bonnesen om de synes vi skal udrydde alle potentielt farlige dyr som tigere, flodheste og hajer i verden, for så kan de da godt være at vi bliver meget alene tilbage. I Danmark har vi været vant til at det farligste dyr er en lille tæge, men måske skal vi bare vænne os til at naturen ikke altid er så uskadelig, præcis som i de fleste andre lande i verden. Vores nabo Sverige er fuld af bjørne, ulve, losser og jærv uden at det er noget problem. Der er vist røget en enkelt jæger de sidste 100 år.
Så er der selvfølgelig landbruget, som mister nogle dyr, men står nogle enkelte landmænds økonomiske interesser over beskyttelse af truede dyrearter og sund biodiversitet ? Landmænd som i øvrigt bliver kompenseret. Når man hører om fattige bønder i Afrika, som har fået trampet alle deres afgrøder ned af en flok elefanter, uden at disse er blevet beordret udryddet, så er det ærligt talt lidt svært at få tårer i øjnene af at en landmand fra det rige nord, som mister et får og derved kræver hele bestanden skudt. Måske er det landbruget der skal tilpasse sig naturens præmisser og ikke omvendt ?

Steen

Author: Steen