Hvor mange køn er der ?

Vi vokser op med at der er 2 køn: mand og kvinde, men efterhånden findes der mange alternativer til de betegnelser. Facebook indførte sidste år mere end 50 varianter under fanen brugerdefineret, så man kan vælge en anden betegnelse, hvis man ikke føler sig representeret af de 2 traditionelle. Flere lande, som Australien, Indien og Australien har indført det 3. køn i passet og i Danmark skal man ikke længere være fysisk kønsopereret for at skifte personnummer og navn. Der er givet et stort behov for et 3. køn.

Men spørgsmålet er om det overhovedet er nødvendigt med alle disse mærkater ? Kønsneutral, flydende kønsidentitet, pankønnet og andre er dybest set bare en måde at fortælle at man ikke passer i samfundets stereotype forestillinger om de 2 køn og hvordan vi forventes at opføre sig som de køn vi er. Disse stereotyper er for det meste skabt af vores kultur og medier. Bevares, det kan påvises at der rent faktisk ER forskel på mænd og kvinders psyke, men forestillingen om at man skulle have en bestemt ynglingsfarve, musiksmag eller smag i film er primært tillært og det rene vrøvl. For eksempel oplæres vi med at lyserød er pigefarve og blå er drengefarve, men for 100 år siden var det faktisk lige omvendt.

Hvis ikke var så forhippede på at definere køn så stereotypt, var der slet ikke behov for et 3 køn. Hvorfor skal vores køn stå i passet ? Hvorfor kan man ikke kalde sig det man har lyst ? Måske er et køn blot et spørgmål om kønsorganer og resten kan defineres fra person til person ?

Steen

Author: Steen